Få bevidste energivaner!

Mit navn er Cindy Kjøng

Velkommen til min tilgang til energiarbejde!

Jeg har igennem de sidste 12 år undervist og vejledt alt fra voldsramte kvinder, topledere i dansk og internationalt erhvervsliv, soldater, elitesportudøvere og mange andre. Her på bloggen deler jeg med dig, hvordan jeg gør.


ENERGIARBEJDE SKAL VÆRE NEMT OG EFFEKTIVT

Der er mange måder at arbejde med energi på, og det er forskelligt, hvad vi hver især bruger det til. Måske vil du blive bedre til at være i ro, arbejde dybt med din selvindsigt, eller måske vil du bruge energien til at stå stærkt, når du skal performe. Uanset hvad dit mål er, så er min indgangsvinkel den samme: Energiarbejde skal være nemt og effektivt - og du skal kunne se dig selv i det. Det skal passe ind alle steder, og i alt hvad du foretager dig.

GIV MIG NOGET DER VIRKER HELE TIDEN

Jeg tror, at rigtig mange mennesker mangler viden omkring, hvordan man kan bruge energierne i hverdagen. Det er ikke kun på meditationskurset eller i yogasalen, at det er vigtigt at mærke sig selv. Det er det hele tiden. Energibevidsthed er en af de bedste måder at samarbejde med din krop på. Det gør dig stærk i at mærke dig selv, men det giver dig også en viden om, hvad du skal gøre, hvis noget ikke er, som det skal være.

For mig er det vigtigt, at de teknikker jeg bruger i mit energiarbejder virker hver gang. De skal virke, når jeg skal arbejde dybt og forløsende, og når jeg er på farten. Jeg skal ikke absolut have duftpinde omkring mig, og rolig musik i højtaleren for at det virker. Jeg er mor til tre, gift, forfatter og er selvstændig. Hvis jeg skal leve efter forestillingen om, at jeg kun kan arbejde med min energi, når jeg har ro og tid til mig selv, så kan jeg vente længe. 

 
 


LÆR AT ARBEJDE MED DIN ENERGI

På min hjemmeside kan du finde gode råd og inspiration til dit energiarbejde. Jeg har blandt andet indtalt mange af mine øvelser, som lydfiler. Øvelserne lærer dig, hvordan du bruger energier, der heler dig, og slipper dem, som slider på dig. Få adgang til mine LYDFILER her.